• Farm Management Software
  • Milking
30. okt.15.22

Lely Horizon er fremtiden indenfor managementsystemer

I Kalvslund lidt udenfor Ribe har bedriften Blokager 290 køer gående på gården - hvoraf de 260 køer bliver malket i bedriftens fire A3 malkerobotter, som blev installeret i 2008-2009. 

Bedriften bliver passet af Mathias, som er fodermester og passer alle køerne, en markmand/medarbejder til forefaldende arbejde, chefen selv (Mogens Kjær), og så hans far, der hjælper lidt også.

Tilføjelse: Bedriftens A3 robotter blev december 2022 udskiftet med fire nye A5 malkerobotter. Interviewet er lavet, inden de nye robotter blev monteret. 

Fra T4C til Horizon

I 2021 skiftede de fra T4C til det nye mangementsystem Lely Horizon, og om Horizon udtaler Mathias -Horizon har vi kun gode erfaringer med her. Det er meget nemmere at have med at gøre. Vi startede med Horizon tilbage i oktober/november. 

Mathias fremhæver især tilgængeligheden. - Nu har vi et kontor ovenpå robotterne, så der skal vi op ad trapperne for at komme op, så det er meget nemmere lige at gå nede i stalden med telefonen for at se det hele. Jeg føler et meget bedre overblik i Horizon ift. T4C. Det er nemmere at komme til med telefonen. Og jeg synes, at det er meget nemmere at overskue det, når man først har sat sig ind i det.

Samarbejde på tværs og mange data

Horizons mange funktioner og rapporter gør det let at samarbejde med eksterne aktører som f.eks. når dyrlægen kommer på besøg. - Jeg har jo en daglig gennemgang i Horizon af Sundhedsrapporten. Den kigger jeg altid på, når jeg kommer om morgenen. Og så har vi fået lavet en rapport til dyrlægen, når hun kommer hver anden uge. Den bruger vi også hver gang. Der er kommet nogle nye opgaver i Horizon, som vi kan bruge. Vi har fx fået lavet en drægtighedsundersøgelse om tirsdagen. Den bruger vi. Så er det bare lige at trykke ’tast ud’. Så er det dét, fortæller Mathias.

Service undervejs og efter

Det tager tid og kræfter at sætte sig ind i et helt nyt managementprogram, så der har naturligvis været en del kontakt med Lely Center undervejs i processen. -Efter vi har skiftet til Horizon, har jeg været i stærk kontakt med Lely. Én gang i måneden i hvert fald. For nye opgaver og ting, så kan blive bedre til at bruge det. Vi har fået den støtte, som vi skal bruge ift. Lely i det nye program. Hvis der har været nogen spørgsmål, har vi bare kunne ringe til dem, og så har de jo nærmest svaret med det samme, siger Mathias om servicen undervejs.

Ingen grund til at vente

Hvis der er nogen, der skulle skifte til Horizon, det synes jeg bare, at de skal gøre. Du behøver ikke at bruge så meget tid på computeren som vi gjorde førhen ift. at det er på telefonen. Når man først har sat sig ind i det, er det meget nemmere at finde ud af, afslutter Mathias.