Farm Management Software, Milking
"Man har følt sig holdt i hånden af Lely indtil det hele kørte."

En helt anden hverdag
Som led i at modernisere Ellebjerggaard, valgte Jakob Kruse og hans far i 2022 at få installeret 3 stk. Lely Astronaut A5 malkerobotter til bedriftens 182 Jerseykøer. Dette skulle også medføre en mere fleksibel arbejdsdag på bedriften.
Skeptisk til at starte med
-Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk i starten. Jerseykøer er ikke så høje, og der er derfor mindre plads mellem gulv og yver, så jeg var bekymret for, om der var plads til armen, fortæller Jakob om de indledende overvejelser om at anskaffe sig malkerobotter, og forsætter: -Jeg var ude og se en del andre landmænd, der havde Lely-robotter og Jerseykøer, og der malkede de rigtig fint. Det har vist sig slet ikke at være noget problem.
Da det kom til, at robotterne skulle installeres på Ellebjerggaard, beskriver Jakob forløbet som gnidningsfrit: -Da vi startede op med Lely-robotter her på ejendommen, var der super god rådgivning med. Lige fra vi besluttede os til, at det skulle være Lely-robotter, til vi startede op med at malke den første dag. Man har følt sig holdt i hånden af Lely indtil det hele kørte. Lely har været rigtig behjælpelige med at finde pattegummi og det hele, så armen på malkerobotten kunne komme så langt ned som muligt, og vi kunne beholde vores gamle køer.
Forskellen ved at have fået robotter
På bedriften mærker Jakob desuden også en forskel i arbejdsmængden ved at have fået installeret Lely Astronaut. Om dagligdagen fortæller han: -Vi har fået en helt anden hverdag her med vores robotter. Førhen startede vi klokken halv fire om morgenen, og så malkede vi 3,5-4 timer. Det gjorde vi igen kl 15, hvor vi igen malkede 3,5-4 timer. Nu starter vi klokken halv seks, og bruger 45-60 minutter på at drive de køer op, som ikke har været i robotten i løbet af natten. Det samme om eftermiddagen. Derudover så bruger jeg en time om dagen på at rengøre robotterne.
Lely Horizon
Jakob bruger dagligt managementsystem Lely Horizon til bl.a. at kigge på køernes trivsel og robotternes ydelse. Han fortæller: -Horizon er et superfint managementsystem. Det virker rigtig godt. Jeg har et supergodt overblik, når jeg tænder computeren, og kan se, hvordan ydelsen ligger i dag, og om der er fejl eller om køerne ikke spiser op. Eller om der er nogle småting, som måske skal ændres. Derudover fortæller Jakob, at det har været en stor hjælp for ham og hans far, at Lely Horizon også kan bruges på telefonen: -Horizon kører supergodt på telefonen også, og man kan faktisk styre det hele derfra. I starten havde min far svært ved alt det her tekniske, der skulle til. Så der kunne jeg eksempelvis i weekenderne, selvom jeg var i byen, gå ind fra telefonen af og tage en ko fra, der skulle kontrolleres for yverbetændelse, eller separere den fra, så dens mælk ikke røg i tanken.
Ellebjerggaard
- Celletal: 130.000
- 182 Jerseykøer
- 36,5 kg. EKM
- 3,0-3,1 malkninger pr. ko pr. døgn