Press

Lely vækster på trods af udfordrende omstændigheder

Lely, som er markedets førende inden for automatiserede mælkeproduktionssystemer, fremlagde i dag sit årsresultat for 2022 med en samlet omsætning på € 702 mio.

20. feb.08.30

Lely vækster på trods af udfordrende omstændigheder

Højdepunkter: 

  • € 702 mio. i omsætning (2021: € 611 mio.)
  • 15 % vækst i indtægter: mindre end forventet på grund af udfordrende omstændigheder i 2022
  • Driften i Rusland gik i stå efter militær invasion af Ukraine
  • Mangel på komponenter – delvis på grund af EU-sanktioner mod Rusland – svækker resultatet og medfører længere leveringstider for kunderne
  • Ordrebogen for 2023 ser lovende ud, men manglen på komponenter er stadig en udfordring

Lely, som er markedets førende inden for automatiserede mælkeproduktionssystemer, fremlagde i dag sit årsresultat for 2022 med en samlet omsætning på € 702 mio. (2021: € 611 mio.). Resultatet er mindre end forventet. Årets udfordringer taget i betragtning – såsom driftsophør i Rusland, COVID-19 og mangel på komponenter – er resultatet godt. Væksten i omsætning sikrer, at Lely fortsat kan investere i kvalitet og overholdelse af stadig flere love og regler på verdensbasis. Lely fortsætter desuden med at investere i langsigtet bæredygtig innovation for mælkeproducenter. Ca. 8 % af den samlede omsætning investeres i forskning og udvikling af nye innovationer til fremtidens bedrift. 

 

Stigende global efterspørgsel på robotter

André van Troost, CEO for Lely udtaler: "Den globale efterspørgsel på mælkeprodukter forventes at stige frem til 2030 med en gennemsnitlig årlig vækst på 3 % (Melkveevisie, januar 2023). Kravet til, at mælkeproducenterne samtidig producerer mere effektivt og bæredygtigt, har ført til en stigende efterspørgsel på Lelys robotter. Men sidste år bød også på adskillige udfordringer.  Efter stagnationen i vores omsætning i 2021 kan vi være tilfredse med den vækst, vi under udfordrende omstændigheder har opnået i 2022. Blandt kunderne oplever vi stor tilfredshed. Men det er ofte svært for dem at håndtere længere leveringstider på nye produkter."

 

Nye kolleger og nye forretningssteder 

"I 2022 øgede vi ikke kun omsætningen, men også vores personalestab. I hele verden har Lely fået nye talentfulde medarbejdere, som kan vokse med os i de kommende år. Desuden har vi åbnet flere nye produktionssteder som f.eks. Lely Park i Pella (USA), ligesom vi har udvidet Lely Campus i Maassluis (Holland). Det har øget vores produktionskapacitet, så vi fortsat kan imødekomme den stigende efterspørgsel på robotter."

"I 2022 fejrede vi '30 år med automatisk malkning' med Lely Astronaut, lancerede en ny generation af foderindskubberen Juno og vandt adskillige priser for vores seneste innovationer, såsom Lely Sphere og Lely Exos. Ud over den løbende udvikling af vores eksisterende produktportefølje, oplever vi en fin modtagelse af vores nye softwareplatform Lely Horizon, som omdanner data fra vores robotter til råd om optimal drift. Siden indførelsen i 2020 er omkring 85 % af vores kunder gået over til dette system."

 

Uformindsket fokus på bæredygtighed

For at sikre, at mælkeproduktion stadig kan medvirke til at imødekomme fremtidens stigende fødevarebehov, investerer Lely i bæredygtig mælkeproduktion. Så vores fokus på bæredygtighed er lige så stærkt som altid. Det udtrykker vi dels ved at opfinde og udvikle innovationer til landmændene, som sikrer bæredygtig drift, og dels ved at optimere vores egen virksomhedsdrift. Anlægget i Pella (USA) og i Maassluis (Holland) opfylder de højeste standarder med hensyn til energi- og vandforbrug.

 

Udsigt for 2023

Vi har igen godt med ordrer her i begyndelsen af 2023. Lely forventer derfor en god salgsvækst. Men den fortsat usikre situation i forhold til komponenter kan påvirke årsresultatet.

2023 er også året for Lelys 75 års jubilæum: En milepæl, som vi fejrer i juni 2023. Ved den lejlighed præsenterer Lely sin nye vision for fremtidens bedrift.

 

Kontakt Inge Baars, Senior Corporate Communications Specialist, Lely International NV for yderligere oplysninger: ibaars@lely.com, +31 (0) 6 2186 5137.

Andre nyheder og presseartikler

Her kan jeg finde de seneste nyheder og pressemeddelelser